I sidste uge var jeg inviteret ud for at prøve restaurant XO Burgers and Steaks lige overfor Palads og Vesterport St. Det er en steakrestaurant, der også laver store burgere i mange varianter. Jeg gik bøfvejen denne aften, hvilket fremgår tydeligt af den in-your-face-agtige ribeye på det øverste billede her. Jeg er nemlig en ribeye-pige, så det er nærmest umuligt for mig at vælge andet på en steakrestaurant.
Det skulle lige være en Porterhousesteak, men for det meste går jeg ribeyevejen. Jeg elsker den store smag fra fedtmarmoreringen omkring muskelstykkerne og så elsker jeg i særlig høj grad de nasty pieces – alle de små, ukurante muskler, der ligger omkring det “pæne” stykke i midten.
Mere om bøffen senere. Vi fik jo også forret.
For at gemme plads til kødet, nøjedes vi med at dele en forret af grillede jomfruhummere. Jeg blev glad, da det store fad kom ind, for jeg havde frygtet, at det blot ville være små haler. Men det var hele jomfruhummere, der var flækket og grillet lige tilpas meget. Min nørdede far har en gang brugt oceaner af tid (og jomfruhummere) på at finde det helt rigtige antal minutter, jomfrubasserne skal have under grillen i ovnen. Han kom frem til 4 minutter i øverste rille under en glødende varm grill. Ikke 3, ikke 5, men 4 minutter.
Hummerne her var lige tilpas grillede og dejligt søde og bløde. De kunne godt have fået en ekstra tand på krydringen. Der var drysset med en anelse persille, var det vist, men det var ikke noget, der rigtig gav noget smag. Til jomfruhummerne var der til gengæld en velsmagende aioli med godt med hvidløg i, så på den måde var der i hvert fald smag til hummerkødet. Vi drak en sprød og mineralsk spansk hvidvin, der passede perfekt til. En Albarino fra Galicien.
Hovedretten var som sagt bøffer. Jeg fik den godt grillede ribeye af saftigt amerikansk kød fra Omaha. Den var perfekt stegt medium rare, som jeg havde bedt om, og kom med god stegeskorpe. Kødet er certificeret hormonfrit og det var super velsmagende. Min veninde fik en smørmør mørbradbøf af det amerianske kød. De har også dansk kød, som de selv krogmodner i restauranten. Men tjeneren talte så kærligt om det amerikanske kød, at vi måtte prøve det.
Som på klassiske steakhouses, vælger man selv sit tilbehør til bøffen. Vi valgte fritter, en capresesalat, løgringe og béarnaisesauce. Og så bare for at komme lidt rundt, fik vi også prøvet pebersaucen og husets dip.
Fritterne var flotte og mørke og smagte dejligt, men de var lidt slatne i det. Til gengæld var det nogle virkelig gode løgringe. Jeg synes altid det bliver for meget dej med løgringe, men her var de dobbeltdyppet i æg og derefter vendt i rasp. De tykke skiver løg var super sprøde udenpå og bløde og søde inden i. Perfekte!
Capresesalaten var ok, men tomaterne var køleskabskolde, hvilket er synd, for tomater mister deres smag, når de er kolde.
Béarnaisen var desværre grynet, så den sendte jeg tilbage. Meget hurtigt efter kom en ny portion ud fra køkkenet. Her var det så gået lidt for hurtigt, for saucen havde ikke nået at få nok varme til at den kunne tykne tilstrækkeligt – en klassisk fejl, når man skal skynde sig eller er bange for at den får for meget. Det var synd. Der var godt med frisk estragon i, men manglede også lidt syre for at kunne sidde i skabet – forudsat at den altså lige var pisket lidt længere over varmen til den tykner.
Den hjemmelavede husets dip var en blanding af creme fraiche og mayo tilsmagt med hakkede syltede agurker eller cornichoner. Den var faktisk rigtig lækker – sådan lidt tartarsauceagtig. Frisk, syrlig og cremet. Pebersaucen var meget tynd og havde ikke særlig meget pebersmag. Så på tilbehørssiden er der en god mening – sagerne er hjemmelavede – men der mangler lidt præcision i tilberedning og tilsmagning. Undtagen altså løgringene, der sad lige i skabet.
Til bøfferne drak vi husets rødvin – en drikfældig amerikansk Backhouse Zinfandel, som passede godt til kød og som ingen gjorde fortræd, men som også var lidt kedelig at drikke, hvis man godt kan lide lidt modspil i en vin. Skal man bare have noget ukompliceret, billig rødvin, så er den til gengæld fin.
Vi var godt mætte efter hovedretten med alt tilbehøret, så vi sprang desserten over og tog et glas sød vin i stedet. En let Recioto di Soave, som forfriskede os lidt efter den store bøf.
XO Burgers and Steaks er et ukompliceret spisested til bøffer og burgere og jeg var faktisk positivt overrasket, for jeg havde forventet noget mere masseproduceret og uden hjemmelavede fritter og saucer. Der er ret mange burgere at vælge imellem og de ser gode ud (uden at have prøvet dem). Vi fik rigtig god og opmærksom betjening af den dygtige restaurantchef Miguel. Prismæssigt er vi på samme niveau som andre gode steakhouses i byen (og billigere end MASH – men også mindre fabulous i omgivelser og klientel). Men der mangler altså lidt præcision og personlighed i køkkenet, for at det bliver et yndlings-steakhouse for mig.
The post XO Burgers and Steaks – anmeldelse appeared first on .
